Inspiration til bassinundervisning – balance og koordination
Tilmeld
Målgruppe: Undervisere i varmt vand
Mål & indhold:
Balance og koordination er afgørende for at bevæge sig sikkert og selvstændigt i hverdagen. Hos personer med gigt ses ofte nedsat balance, svækket muskelstyrke, som giver øget risiko for fald og for at personen har brug for hjælp i hverdagen. Det samme gælder for personer uden gigt, hvis de ikke er fysisk aktive og med alderen.
Bevægelse i vand skaber de ideelle betingelser for at træne balance og koordination. Opdriften reducerer belastningen på led og muskler, samtidig med at vandets turbulens udfordrer balancen og aktiverer den stabiliserende muskulatur.
Vandet kan give trygheden til at udfordre balancen og evnen til at koordinerer, da vandet ”griber” én, hvis man får udfordret sig selv for meget.
Derudover gør vandet muligt at tilpasse øvelser til deltagere med forskellige fysiske forudsætninger, så alle bliver udfordret.
Dette kursus giver viden og øvelser til at arbejde med balance og koordination i vand – for deltagere med og uden gigt.
Program:
9.30 - 10.00 Ankomst og formiddagsbrød
10:00 - 12:00 Velkomst & teoretisk oplæg
12:00 - 12:45 Frokost
12:45 - 13:00 Omklædning
13:00 – 14.00 Praksis i vand
14.00 - 14:15 Omklædning
14:15 (ca.) - 15:00 Gennemgang af øvelsesvalg, afrunding og afslutning
Underviser
Astrid Damgaard er Ph.d.-studerende, og har været fysioterapeut på Dansk Gigthospital i 3 år, hvor hun har arbejdet med patienter med alle former for gigt både på land og i vand. Derudover har hun undervist i de fleste former for bassinundervisning siden 2011. Astrid har undervist i alt fra klassik vandaerobic, aqua jog, og bevægelsesundervisning individuelt og på hold samt afspænding.
Tid Lørdag den 20. september, kl. 10-15
(Der vil være morgenbrød & kaffe/te fra kl. 9.30)
Sted Spektrum Odder Svømmehal, Nølevvej 6, 8300 Odder
Pris 300 kr. for deltagere tilknyttet DOF medlemsskoler inkl. forplejning hele dagen
1200 kr. for andre undervisere inkl. forplejning hele dagen
Tilmeldingsfrist Fredag den 29. august
Tilmelding og betaling
Du kan tilmelde dig via hjemmesiden www.danskoplysning.dk eller ring på tlf. 70 20 60 20. Kursusgebyret kan kun refunderes senest 3 uger før kursets start. Ved udeblivelse på selve kurset uden forudgående besked opkræves et udeblivelsesgebyr på 400 kr. i tillæg til kursusprisen. I de tilfælde, hvor frameldingen påfører DOF udgifter til forplejning og logi, opkræves et beløb svarende til de faktiske udgifter.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25329
- Første møde:
- 20.09.25 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 5
Pris
- Ikke tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 1200,00
- Deltager tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 300,00